Program

Vibyhallerne bliver i kristi himmelfartsferien forvandlet til et ungdomsbasket-mekka. Kom og følg de 20 spændende basketkampe i forbindelse med Superfinals i den europæiske EGBL-turnering!

Der afholdes løbende publikums-konkurrencer med lækre præmier, Børnebasketfonden holder mini-camp, og du kan prøve kræfter med vores basketball Skills Challenge-bane.

Annekei synger til åbningen efterfulgt et cheerleader-show med Aarhus Tigers Cheerleaders – se i programmet nedenfor hvilke gymnastik-, cheer- og dansehold, du også kan opleve under stævnet.

Note: Se link til kamp program nedenfor / Link to game schedule below

Highlights

Fredag 26 maj:

10:00: AAIF Gymnastik Swag Attack / Gymnastics

Piger fra Åbyhøj Gymnastikforening fremfører to gymnastikserier i halvlegspausen i Åbyhøjs første kamp fredag kl. 10.00. Swag Attack har gennem året arbejdet med mange forskellige dansestile og er blandt andet inspireret af basketball og danser til lyde af bolde.

10:00: Optræden af Minifangruppen

Minifan-gruppen består af piger, hvis storesøstre spiller på Åbyhøjs 01-hold. To af pigerne spiller også selv basket i Åbyhøj. De har været med til mange stævner i Danmark, Sverige og Polen og har altid været holdets bedste fangruppe og heppekor! Minifangruppen har indøvet tre danseserier, som de viser ved Åbyhøjs kampe.

11.30: Åbningsceremoni / opening ceremony (efter 2. kamp / after game 2)

12.00-12.10: Annekei / singer

Annekei optræder ved åbningsceremonien fredag kl. 11.30. Efter mere end 10 år i New York og efter en lang periode med hits i både Japan og Sydkorea er Annekei – alias Anne Kraglund – nu tilbage på dansk jord. Og er snart pladeaktuel med albummet “Annekei and something borrowed”.

12:10-12:20: Aarhus Tigers Cheerleaders, Tigers Unique

I forbindelse med åbningsceremonien underholder Tigers Unique, som er et Senior All-Girl-hold fra Aarhus Tigers Cheerleaders. Holdet vandt sølvmedalje ved det netop afsluttede DM for og er i gang med forberedelserne til EM i cheerleading i Prag.

12.30-16.00: Børnebasketfonden Camp (bane 2 / court 2)

15.45-16.00: 3-points-konkurrence

16:00: AAIF Gymnastik Spring Mix / Gymnastics

I forbindelse med Åbyhøjs anden kamp fredag kl. 16.00 er der opvisning fra springpigerne fra Mixholdet, Åbyhøj Gymnastikforening.

Lørdag 27. maj:

10:00: Aarhus Tigers Cheerleaders, Junior

Tigers Flawless, er et Junior All-Girl-hold fra Aarhus Tigers Cheerleaders, der optræder i forbindelse med Åbyhøj-kampen lørdag kl. 10. De dygtige cheer-gymnaster, der er mellem 12 og 15 år, vil byde på en flot cheer-optræden med flere forskellige stunts og pyramider.

11.30-15.45: Skills Challenge (bane 2 / court 2)

17:15: Præmieoverrækkelse Skills Challenge

17:30-20:00: Planum Zenkai Itchi / dance

Planums dansehold Zenkai Itchi underholder lørdag fra kl. 17.30 i forbindelse med placeringskampene (semi-finalerne). Danserne på Zenkai Itchi kommer fra Aarhus, Odense, Frederikshavn og Padborg og er et elitehold, der har danset sammen i ca. 10 måneder. Zenkai Itchi konkurrerer på højeste niveau og har opnået mange flotte resultater. Holdet har senest kvalificeret sig til VM i Skotland.

Søndag 28. maj:

11:00-13:00: Lets Dance Oh No Yoko

Hiphop-danseholdet Oh No Yoko, der består af syv elitedansere i alderen 14-16 år, optræder i forbindelse med bronzekampen og finalekampen søndag. Oh No Yoko trænes af Mathias Nøhr Bertelsen og er et Lets Dance pro hold – hvilket betyder, at man skal gennem en audition for at komme på holdet. I 2016 kvalificerede Oh No Yoko sig til EM.

  11.30-13.00: The Final

13.15-14.15: Afslutningsceremoni / closing ceremony (taler, priser og reception/ speaches, awards and reception)

 

Menu:
 Kamp program / game schedule
 Børnebasketfonden Camp
 Skills Challenge