Guldregn over Åbyhøj

 

Før tv’et om aftenen blev tændt for at følge med i DR’s store gallashow, Sport 2016, regnede guldet bogstavelig talt nedover Åbyhøj.

Med Åbyhøjs U16 pigehold i basketball, som omdrejningspunkt, blev det nemlig lørdag d. 7. januar til 2 pokal titler, hvor Vejlby-Risskov Idrætscenter dannede en perfekt ramme om det ypperste dansk ungdomsbasketball kan præstere.

I u16 rækken vandt pigerne fra årgang 2001 flankeret af tre 2002 spillere pokalfinalen efter en tæt kamp over BMS fra Sjælland med 54-48.

I u17 rækken var det igen pigerne fra årgang 2001 her sammen med to årgang 2000 spillere der løb af med sejren og  sendte Værløse retur til Sjælland efter en 67-53 sejr.

På enestående fight og spil i høj klasse fik tilskuerne en lektion i hvad flid, træning, talent og holdånd kan kaste af sig.

 

I u14 finalen var Åbyhøj også repræsenteret med pigerne fra årgang 2003. Her blev det dog til et nederlag til et meget velspillende BMS-Herlev hold.

 

De stærke u16 Åbyhøjpiger deltager desuden som forsvarende mestre i EGBL (European Girls Basketball League) og afholder selv i Kr. Himmelfartferien superfinalen på århusiansk grund i Vibyhallerne. Her deltager de bedste 8 kvalificerede hold fra Nordeuropa og Hviderusland så med en perfekt start på 2017 som pokalmestre og Århus som kulturhovedstad, så er det muligt at “gentænke” sig noget meget stort senere på foråret.

Skriv et svar