Årets Talent i Dameligaen, er fra Aabyhøj

Årets talent i DL 2015/16 kåret

Den sidste af denne sæsons awards og præmier blev uddelt mandag aften til Årets Talent i Dameligaen 2015/16.

Det er ligaens spillere, der stemmer om, hvem der skal have prisen som Årets Talent.

Dameligaens spillere har i år skulle vælge en dygtig spiller født i 1997 eller 1998, der med sit store talent har været med til at præge ligaen.

I år var der slet ingen tvivl om hvem der skulle have prisen. 70 % af spillernes stemmer gik til Enna Pehadzic, der dermed blev en suveræn vinder af prisen.

Enna har i denne sæson har spillet i Aabyhøj IF og hendes statistikker fra den forgangne sæson er imponerende:

Aabyhøjs topscorer med 17 points pr kamp, tilmed 5. mest scorende i Dameligaen. Dertil kommer 5.9 reb pr kamp.

I næste sæson tager Enna til USA, hvor hun skal spille for University of South Florida.

Et stort tillykke til Enna med prisen som Dameligaens Årets Talent 2015 2016 og held & lykke i USA.

Enna fik overrakt præmien som Årets Talent 2015/16 i halvlegen af 1. DM finale for herrer i Forum Horsens.

På billedet ses Enna sammen med Allan Foss, Sportschef hos Danmark Basketball Forbund

 

Tillykke til Enna, fra Aabyhøj Basket !

 

DSC_1513

Skriv et svar