Referat Åbyhøj – Virum

[huge_it_slider id=”3″]

 

Kampen afgjort i 1. Halvleg

Spillerne fra Virum mødte veloplagte til dagens dameliga kamp i
Åbyhallen.

I kampens 1. periode stormede gæsterne top-koncentrerede og
spillemæssigt frem og der stod Nikoline Østergaard og Melissa Gilkey på
det meste, men holdet som helhed viste generelt stor overlegenhed på
hele banen. Åbyhøj spillerne havde derimod store problemer både
forsvarsmæssigt og med at få bolden i kurven (7-27).

2. periode lægger Virum igen hårdt ud med 3 hurtige 3-pointscoringer.
Dog kommer Åbyhøj lidt bedre med scoringsmæssigt, får trukket nogle
fejl og sætter straffekastene efterfølgende, men har stadig lidt svært
ved at få spillet i begge ender til at fungere.
Virum går til halvleg med en solid føring på 22-57, (15-30).

3. Periode kommer Åbyhøj på banen med en helt anden energi og gejst
anført af Camilla Andersen og Bianca Morsø, der begynder at ta bolden
til kurven. Forsvaret begynder at fungere, Åbyhøj pigerne rykker
scoringsmæssigt, mens de holder Virum helt væk fra kurven i perioder.
Fra at være nede med 39 point i starten af 3. periode får Åbyhøj vendt
spillet, til en 16 point forskel henimod slutningen af kampen. Åbyhøj
vinder 3. periode 22-15.

4. Periode har Amalie Carlsen godt fat i Virums Nicoline Østergaard
samtidig med at Sophie Krognos og Caroline Wich også byder ind
angrebsmæssigt og kommer på tavlen. 4. Periode vinder Åbyhøj 21-10, og
dermed lidt oprejsning på en skidt og “dyr” 1. Halvleg.
Topscorer Åbyhøj:
Bianca Morsø 16 P. Sophie Krognos 11 P. Camilla Andersen 10 P.
Topscorer Virum:
M. Gilkey 23 P. N. Østergaard 22 P. E. Iversen 14 P.